Skibsklarerergaarden

Historien kort fortalt

Strandgade 91 er Helsingørs bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård fra sundtoldstiden. Huset stammer fra det 16. århundrede, men har fået sin nuværende form i 1780 og de følgende årtier, og har siden stået så godt som uforandret helt op til vore dage. Stueetagen med butikslokale og skipperstue, samt den fornemme skibsklarererbolig på hoved¬etagen blev, takket være nu afdøde restauratør Søren Fiskers køb af ejendommen i 1993, gennemgribende restaureret af Nationalmuseet de følgende to år med henblik på indretning af et museum - i første omgang i ejendommens stueetage, mens de øvre etager skulle være til brug for ejeren. Resultatet af Søren Fiskers filantropiske arbejde blev Museet Skibsklarerergaarden - i det daglige drevet af Helsingør Kommunes Museer, hvor den enestående butik og skipperstuen blev museets helt store attraktion. Søren Fisker tilbød senere forgæves Helsingør Kommune vederlagsfrit at overtage ejendommen mod en nødvendig istandsættelse af husets ydre. I 2000 blev ejendommen overtaget af murermester Bjarne Rasmussen, der efter en gennemgribende renovering udlejede hele huset til musealt formål, således at Helsingør Kommunes Museer fik en enestående mulighed for, med dette »kulturhistoriens hus«, at fortælle om den allervigtigste del af Helsingørs historie, nemlig sundtoldstiden.

Hvad er en skibsklarerergård?

Helsingør var i flere århundreder berygtet og verdensberømt for sin særegne Øresundstold, en afgift, som hvert skib, der passerede Øresund, måtte betale til den danske konges egen kasse (senere til den danske stat). Til at begynde med var det en simpel skibsafgift, hvor alle skibe pålagdes en ensartet afgift på én guldnobel. Senere fandt man på at afkræve lastetold og værditold, hvor det var skibenes last af varer, der var afgørende for, hvor stort et toldpligtigt beløb, der skulle betales. At de danske konger kunne gennemtvinge og opretholde denne told, lå dels i deres voksende magt, især over for de overmægtige og kapitalstærke hansestæder, og dels i at selve skibsfarten gennem et så vigtigt stræde som Øresund til det givtige Østersømarked støt voksede. At sundtolden kunne holde sig helt op til 1857 skyldtes nok, at den indgik som et led i storpolitiken. De forskellige søfarende nationer spillede den simpelthen ud mod hinanden og undte ikke konkurrenterne fordelene ved dens afskaffelse.
At Øresundstolden samtidig gjorde Helsingør til en af landets rigeste købstæder skyldtes udelukkende den handel, der fulgte i kølvandet på de mange skibe, der måtte gøre et ufrivilligt ophold ved sundtoldsbyen.
Skibsklarererne var folk, der optrådte som kommissionærer for de fremmede skibskaptajner og betalte Øresundstolden, altså klarerede for dem, så de ikke selv behøvede at foretage denne besværlige forretning på Øresunds Toldkammer, der indtil 1859 lå længere henne i Strandgade (nr. 97). Men det var ikke det eneste skibsklarereren levede af. Medens han klarede papirarbejdet for kaptajnen, kunne denne passende benytte lejligheden til at proviantere hos skibsklarereren, som derfor ofte kunne drive en givtig købmandshandel som her i huset. Desuden kunne kaptajnen overnatte i skipperherberget ovenpå og indtage et beskedent måltid mad og en genever i skipperstuen og kontoret ved siden af butikslokalet.

Butikslokalet



Skibsklarerergaardens butik eller skibsprovianteringsforretning blev grundlagt i 1809 af købmand Christen Sim¬melkier. Dengang benævntes det »Udsalg til Skibscapitainer« og den gamle panellerede forstue mod gaden, der antagelig på det tidspunkt stadig kunne fremvise sit oprindelige renæssanceudstyr (en rest herfra er stadig bevaret ved brystningspanelet i butikslokalets forrum), er antagelig blevet indrettet som »Boutique« i samme anledning, selv om betegnelsen først optræder i kilderne i 1823, hvor købmand Ove Elling Galschiøt købte ejendommen af Simmelkier. Han moderniserede butikken med et pudset loft under de gamle fritliggende bjælker, der først atter så dagens lys ved Nationalmuseets restaurering. Butiksinventaret er genbrug af gamle reoler og skabe, måske fundet andetsteds i huset og ukyndigt dekoreret med marmorering, vinranker og anden bemaling. Det stammer utvivlsomt fra tiden omkring 1809. I butikken fandtes alt, hvad der kunne friste en sømand: urtekram, al slags tobak, hollandske kridtpiber, islandske trøjer og andre varme uldsager, skindhuer, sejldug, tovværk, søkort og meget mere. En rigtig skibsprovianteringsforretning med den karakteristiske lugt af tobak, krydderier og tjæret tovværk. Også drikkevarer kunne naturligvis fås i butikken, og ikke mindst den hollandske genever fristede søens folk. Vel lidt for meget, hvilket efter sigende fik Galschiøt til at forsyne butikkens disk med tremmebeslåede skydevinduer ud mod forlokalet, hvorved man kunne lukke de værste søfolk ude fra herlighederne. De flydende varer opbevaredes dengang i de tønder, der findes ved bagvæggen i butikslokalet. En del af butikkens løsøre, som man ser i dag, er oprindeligt; eksempelvis den store vægt, morteren og de to vinkander. Noget stammer fra en anden skibsprovianteringshandel og resten er hentet i Helsingør Kommunes Museers samlinger.



Skipperstuen og klarererkontoret



Ved siden af butikslokalet findes skipperstuen og skibsklarererkontoret, hvor skipperen ordnede formalia og fik sig et måltid mad. Helt op til 1920´rne stod lokalerne helt intakt med alt deres inventar bevaret. Dengang var huset ejet af frøknerne Kierboe, som havde arvet det efter Fritz Kierboe, husets sidste købmand og skibsklarerer, og de værnede pietetsfuldt om huset og dets historie. Butikken og klarererkontoret stod således så godt som urørt indtil nye ejere kom til efter de to frøkeners død i henholdsvis 1926 og 1928 og ryddede skibsklarererkontoret for al løsøre, medens butikkens nagelaste inventar forblev urørt. Heldigvis havde Helsingør Kommune øjnene åbne for husets store kulturhistoriske værdi og overtog den da allerede fredede ejendom i 1943, udelukkende med henblik på en total fredning af butikslokalet og skipperstuen, der samtidig omfattede en tinglyst sikring af lokalernes tilgængelighed for offentligheden.
Skipperstuen fungerede nærmest som et af byens værtshuse. Bordet stod dækket dagen lang, og skipperne kom og gik. Ofte brugte familien den også som spisestue, ikke mindst for de ugifte, ansatte i kontoret og butikken, som man havde på kost. Kontoret bag skippperstuen var udstyret med en dobbelt skrivepult med højbenede kontorstole og plads til fire kontorister, og gulvet rundt om pulten vidner med sine nedslidte fordybninger om datidens store, daglige arbejde.



Skibsklarererens privatbolig

I 2006 blev den velbevarede bolig på hovedetagen, der er restaureret med faglig bistand fra Nationalmuseet i 1995, indrettet til musealt formål ved møblering af rummene, som de kan have set ud dengang skibsklarerere som Adam Gradmann, Christen Simmelkier og Ove Elling Galschiøt boede her. Man får indtrykket af en af sundtoldstidens velhaverboliger med møbler - mange fra andre købmands- og skibsklarererfamilier i byen - i tidens franske og engelske klassicisme og den efterfølgende empire-stil. Malede portrætter hørte et sådant hjem til, ligesom vægge og vinduesnicher var forsynet med fyldingsklædte brystningspaneler og væggene over panelerne beklædt med malet eller tapetseret lærred.

Skipperherberg, bryggeri og vinkælder

Skibsklarerergaarden var oprindelig en langt større ejendom, der strakte sig helt op til Stengade. I den lange sidelænge var der op mod denne gade indrettet et stort bryggeri, og i kælderen under forhuset mod Strandgade var der anbragt ti store vinfade og alskens tilbehør. Den øverste etage i forhuset var indrettet til skipperherberg, også kaldet skipperhus, hvor de søfarende kunne indlogere sig, medens toldforretningerne ordnedes og vinden artede sig for den videre sejlads. Rummene var gode, men ganske simpelt indrettede. Det var hårdt arbejde at drive et sådant herberg, ikke mindst sammen med skipperstuen, og begge dele blev da også opgivet af ejerne i 1840’erne.

I dag kan man på de guidede omvisninger opleve det meste af denne stemningsfulde, gamle købmands- og skibsklarerergård, der får den besøgende til at føle sig hensat til sundtoldstiden.

 
 
Klarerergården
Strandgade 91
3000 Helsingør